Home » Dit køb doneres

Dit køb doneres

Det bedste i verden er at købe noget, man virkelig har ønsket sig – eller har brug for. Når alt er så billigt at du kan købe 5 – 10 ting ad gangen, er det fristende at hive ned for hylderne uden at tænke over, om det du køber, også er noget, du kan bruge.

Vi kasserer ca. 89.000 ton tekstiler om året. Af dem ender 24.000 ton i skraldespanden. Uden at være slidt op. Når det samtidig “koster” 1.400 liter vand at producere bare én enkelt T-shirt, er vores forbrug en kæmpe belastning for både klimaet på Jorden og de ressourcer, vi har til rådighed.

Derfor vil vi gerne give Black Friday baghjul og opfordre dig til at tænke over, om det tilbud, du er fristet af, virkelig er dine penge værd – også på den lange bane. Et godt tilbud er jo kun pengene værd, hvis du bliver rigtig glad for købet.

Virksomhederne, der er med i GoGreeen Friday har allerede tænkt miljø og dermed bæredygtighed ind i deres produkter, så nu du køber ind her, gør du en forskel med dine penge.

Her er priserne ikke sat ned, men virksomhederne donerer i stedet 10 – 15 % af dagens salg til et projekt, de enkelte virksomheder selv har valgt. Det kan være bidrag til syerske på egne fabrikker, et lokalt arrangement eller noget helt 3. Tjek på virksomhedernes profiler, hvor meget de donerer af dagens salg og hvilke projekt, de donerer pengene til.

Find et godt sted at handle den 24. november og lad dine penge gøre gavn.  Se mere her